SEO Abonnementer

Hvordan man spotter skruppelløse SEO abonnementer

I den digitale tidsalder, hvor online synlighed er blevet en nøglefaktor for succes, har behovet for kvalitets SEO (søgemaskineoptimering) aldrig været større. Men mens mange virksomheder søger professionel hjælp til at forbedre deres online tilstedeværelse, er der også mange udbydere, der bruger skruppelløse metoder til at udnytte deres kunders uvidenhed.

Hvad gør nogle SEO-tilbud tvivlsomme?

For at forstå, hvorfor nogle tilbud falder ind under kategorien ‘tvivlsomme’, skal vi dykke ned i, hvad SEO egentlig indebærer. Effektiv SEO kræver dybdegående forståelse af både teknisk optimering, indholdsmarkedsføring, link-building og mere. Nogle udbydere præsenterer deres services som en nem og hurtig løsning, selvom SEO i realiteten er en langvarig og kompleks proces.

Tænk på en situation, hvor en virksomhedsejer modtager en uopfordret e-mail, der lover øjeblikkelig forbedring af hjemmesidens rangering på Google for en skarp pris. Efter tilmelding bemærker virksomhedsejeren, at websitets rangering enten forbliver uændret, eller værre, forringes. Ydermere er processen for at annullere tjenesten besværlig og skjult i det fine print, hvilket resulterer i yderligere omkostninger.

Gennem mine mere end 15 år i branchen har jeg personligt oplevet fortvivlede virksomhedsejere, der kontakter mig for hjælp. For mange er det fundamentale aspekter af deres forretning, der står på spil, og de ved ikke, hvilken vej de skal gå.

Spot de røde flag

1. Løfter uden evidens: Pas på løfter om “hurtige” resultater. Ægte SEO kræver tid og vedholdenhed. Mange upålidelige SEO-firmaer lover hurtige resultater, ofte med sætningskonstruktioner som “Først på Google på en uge!” eller “Vi kan skaffe dig dobbelt så mange kunder”. De kender jo ikke din forretning og dine kunder, eller hvad du reelt har af trafik, der bliver til kunder, så hvis de begynder at love dette (allerede ved første samtale). Så er det et stort rødt flag!

2. Mangel på gennemsigtighed: Når en udbyder ikke vil specificere, præcis hvad deres abonnement inkluderer, eller hvordan de planlægger at forbedre dit website’s SEO, bør det ringe en alarmklokke. Jeg har desværre ofte stødt på kunder, som har rådspurt sig ved mig, om hvad de skal gøre ved deres dyre abonnement og om jeg kan se hvad de reelt fik for pengene – Når de er fanget i et såkaldt SEO Abonnement til over 2000 kr. om måneden. Her har jeg oplevet mange ting, bl.a. at SEO abonnementet ikke indeholdt noget form for link building eller outreach… Så efter de har bygget hjemmesiden, da har de ikke lavet noget i et år for over 2000 kr. om måneden.. Ikke underligt kunden blev mistænksom. Og dette er desværre mere reglen end undtagelsen.

3. Faste antal søgeord: SEO handler ikke kun om at rangere højt for et par udvalgte søgeord. En begrænset tilgang, som “optimering for 10 søgeord”, ignorerer ofte den bredere vifte af søgeforespørgsler, som brugere kan anvende. Dette bør rejse det røde flag, hvis du ser en sådan tekst. Kun ved enkeltydelser, kan det give mening, f.eks. ved køb af 25 links, da optimerer man imod 2-5 søgeord osv. Men i et decideret SEO Abonnement, da skal hele den brede visfte af søgeord andvendes.

4. Langvarige kontrakter: Mens nogle SEO-tjenester kræver tid for at bære frugt, bør man være skeptisk over for udbydere, der kræver flere års forpligtelse uden mulighed for evaluering. Jeg vil altid advare imod at tegne abonnementer der går ud over 1 år. Man bør derfor være varsom med udbydere, der insisterer på langvarige kontrakter uden klare exit-strategier eller prøveperioder. Er du i tvivl, så kontakt os inden du skriver kontrakt.

5. Skjulte gebyrer: Enhver ændring i din aftale eller tilføjelse af ekstra services bør være klart defineret. Vær på udkig efter skjulte omkostninger eller gebyrer, der dukker op efter tilmelding.

6. Manglende kommunikation: En god SEO-partner vil holde dig opdateret om processen og fremskridt. Manglende eller uklar kommunikation kan indikere mangel på gennemsigtighed. Uden regelmæssige og klare rapporter om, hvordan dine søgeord præsterer, og hvad der specifikt er blevet gjort for at forbedre din SEO, kan du ende med at betale for en tjeneste, der ikke leverer.

Beskyt dig mod tvivlsomme forretningspraksisser

1. Research: Undersøg altid virksomhedens baggrund. Læs anmeldelser, tjek referencer, og sørg for at de har en legitim historik.

2. Spørg efter case studies: Ethvert respektabelt SEO-firma vil have beviser for deres tidligere succes.

3. Kend dine rettigheder: I mange lande er det ulovligt at kontakte forbrugere uopfordret med henblik på direkte markedsføring, medmindre der er givet specifikt samtykke. Kend dine rettigheder og vær parat til at henvise til dem, hvis du føler dig presset.

4. Vær på vagt over for ‘tidsbegrænsede’ tilbud: Som regel er disse designet til at presse dig til at træffe en hurtig beslutning uden at tænke dig om. Har de et godt produkt, så bør de ikke benytte sådanne triks.

5. Læs altid det med småt: Dette kan ikke understreges nok. Vær sikker på, at du forstår alle aspekter af enhver aftale, du indgår, især omkring fornyelse af abonnementer, ekstra gebyrer og kontraktens varighed.

Konklusion

Mens SEO er en afgørende komponent for enhver virksomheds online succes, er det afgørende at forstå, hvad man investerer i. I stedet for at tage en risiko med en ukendt udbyder, er det bedst at uddanne sig selv og gøre den nødvendige research for at sikre, at man får en fair og effektiv service.

Bemærk, at det ofte også er de SEO Abonnementer, du tilkøber i en “Ny-Hjemmeside-Web-pakke”, der er problemet! Og inden du har set dig om, så står du bundet til et ubrugeligt abonnement i 3 år. Som i eksemplet herunder. 

Er du i tvivl om du får noget for dit SEO Abonnement, så lad os kigge på det. Kontakt mig via linket her.

Eksempel på tvivlsomt SEO abonnement

Dette er et eksempel fra den virkelige verden! I eksemplet herunder, har kunden fået lavet en hjemmeside ved et såkaldt “Professionelt Webbureau”. 

Det skal siges, at kunden havde en fin hjemmeside i forvejen, som klarede sig godt, samt kørte han Google Ads. Har havde generelt en god jævn trafik og kundestrøm.

Kort om processen: Han blev ringet op af en smart sælger, der i første samtale fortalte at de kunne skaffe ham mere trafik, flere kunder osv. (dvs. alle de floskler jeg advarede imod tidligere). Kunden gik med til at få lavet en ny hjemmeside, og underskrev kontrakten nedenfor.

1. Første problem – Hjemmesiden var klar i løbet af ca. 1 måned, hvor den blev udgivet. Desværre havde de ikke lavet 301 redirect på de mange undersider, som den forrige hjemmeside havde, og mistede her deres placeringer på Google på specielt lokale søgeord, som var essentielle for kunden. Hjemmesiden havde mange flotte billeder, og var generelt flot. Men den havde desværre også betydeligt mindre tekst på flere sider, samt broken links. Dette gjorde at flere placeringer faldt yderligere. 

3. Mindre trafik og kunder – Efter 1-2 måneder kunne kunden mærke, at han havde betydeligt færre henvendelser. Hjemmesiden så for kunden fin ud, men han kunne jo reelt se at der kom færre henvendelser. Web Bureaueret reagerede med, at de kunne sætte Google Ads op til 4000-5000 kr. om måneden. Kunden synes nu det var meget, da han ikke havde brugt så meget førhen.

4. Kunden kontakter mig for hjælp – Han er meget beklagende, og ved ikke hvad han skal stille op – og søger derfor hjælp. Han spørger om jeg kan se hvad der er galt. Jeg nævner problemerne med de manglende 301 redirects, tekst, broken links osv. Han viser mig kontrakten, og alle mine advarselsflag lyser op. Han har bundet sig til 72 måneder på både SEO Abonnement og Google Ads mm.

5. Jeg gennemgår yderligere – Jeg kan se at han jo ikke får flere links, faktisk har han tabt lidt links i perioden hvor han har haft sit nye SEO Abonnement, hvilket jo undre mig, da han har et “i min bog” meget dyrt SEO Abonnement. Jeg nævner dette for ham, og han konfronterer derefter sit “Professionelle Webbureau”. Her siger de, at de ikke laver off-page SEO, at det kun er on-page SEO de laver. Hvad laver de så for pengene? De indrømmer, at denne del er noget de arbejder på at få, men ikke gør.

Her vil jeg så bare nævne, at et SEO Abonnement skal indeholde begge dele – da SEO er både on- og off-page SEO.

Jeg kan yderligere nævne, at de broken links og 301 redirects endnu ikke er lavet, og jeg kan ikke se at der er tilføjet mere tekst eller lavet andet SEO-mæssigt i denne periode. Hvad mon de laver for de 2.459 kr. pr. måned…? Jeg kan tænke på, hvor mange andre kunder snyder de? For det er jo reelt noget kunden betaler for, men ikke får.

Dette er bare et eksempel fra den virkelige verden, hvorpå kunden faktisk (og måske uvidende) betaler i dyre domme for noget han ikke får

SEO

Ønsker du mere viden? Opdag flere indlæg og artikler om SEO og linkbuilding ved at klikke her og vende tilbage til bloggens hovedside.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere