Handelsbetingelser

I det følgende vil LinkBlitz.dk blive omtalt som enten “Seo Service” eller “virksomheden”, da denne er ejet af Seo Service®.

1. Salgsbetingelser

1.1 Almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle aftaler angående levering af markedsføring fra Seo Service, CVR-nummer 37425389.

2. Aftalegrundlag

2.1  Betingelserne udgør sammen med Seo Services´ tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Seo Services´ salg og levering af markedsføring til kunden.

2.2  Alt online markedsføring, leveres i form af et abonnement med en tidsperiode beskrevet i ordrebekræftelsen eller tilbuddet. Abonnementet afsluttes automatisk efter fuldført arbejde, med mindre andet aftales.

2.3  Alt fysisk og digitalt markedsføring leveres efter kundens godkendelse af aftalen, med aftalte pris i ordrebekræftelsen eller tilbud. Skal der her efter, fra kundens side, laves rettelser i services, da gives nyt tilbud på rettelser.

3. Serviceydelser

3.1  Kunden skal give Seo Service adgang til oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at levere serviceydelsen.

3.2  Seo Service er ikke ansvarlig for, nedbrud på kundens server, hjemmeside, eller andre forhold der gør at virksomheden ikke kan levere den aftalte ordre.

3.3  Ved aftalens indgåelse giver kunden Seo Service fuldmagt til at foretageændringer på kundens hjemmeside, i det omfang det er nødvendigt for at levere serviceydelsen, i henhold til aftalen.

3.4  Alt materiale udviklet til kunden, eges af kunden også efter samarbejdets ophør.

3.5  Seo Service foretager ikke ændringer, der er tiltænkt som værende skadelige eller misvisende.

3.6 Vedr. Linkbuilding – Antal domæner – Når vi f.eks. laver 50 links, så kommer de ikke altid fra 50 domæner, men kan måske komme fra 25-35 domæner – da der ofte laves flere links fra hvert domæne. Mens der i andre tilfælde er tale om 50 domæner v/ 50 links. Spørg inden køb.

3.7 Der kan fra Seo Services side kun keveres dokumentation i form af Linkbuilding Rapport, hvis der kræves ekstra dokumentation for andre services, da skal dette fremføres for Seo Service inden aftalens start.

3.8 Ved SEO/Linkbuilding abonnement, kan der her aftales specielle ønsker og behov – eventuelt og abonnement for flere hjemmesider på ét abonnement. Dette aftales inden opstart.

4. Pris og betaling

4.1  Prisen for vores service følger Seo Service gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Seo Servicen bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms.

4.2  Kunden skal betale alle fakturaer for levering af markedsføring med betalingsbetingelse 8 dage netto, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.

4.3  Med mindre andet aftales, da betales det fulde beløb på faktura, inden arbejdet påbegyndes.

4.4  Betaling – Nordjyske Bank – Seo Service – Reg. nr. 7444 og konto nr. 1396277

International transfers please use IBAN no. DK7274440001396277 and SWIFT (BIC) no. NRSBDK24

5. Forsinket betaling

5.1 Hvis kunden undlader at betale en faktura rettidigt, af årsager, som Seo Service er uden ansvar for, har Seo Service ret til at pålægge et rykkergebyr på kr. 100,- pr. rykker. Ydermere vil der påløbe renter på 1,5% p.a.

5.2 Alle udgifter i forbindelse med inddrivelse af gæld afholdes af kunden.

Såfremt gæld ikke indbetales senest 10 dage fra tredie rykker dato, så overgives sagen til retslig inkasso, hvorved der påløber yderligere omkostninger.

6. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser

6.1  Seo Services´ tilbud er gældende i 30 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Seo Service i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for virksomheden, medmindre virksomheden meddeler kunden andet.

6.2  Kunden kan sende ordrer på ydelser til Seo Service skriftligt eller bestille mundtligt. Eller som her på Linkblitz.dk via webshop. Alle ordretyper er bindende.

6.3  Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på serviceydelser uden virksomhedens skriftlige accept via mail.

7. Levering

7.1  Virksomheden leverer serviceydelser løbende i den, i ordrebekræftelsen, angivne periode.

8. Opsigelse og fortrydelse

8.1  Når der er afgivet en skriftlig accept på ordrebekræftelse, kan ordren normalt ikke fortrydes.

8.2 Vil man alligevel have stoppet en Service, da skal man meddele dette skriftligt via mail, og denne stopper ikke før der er kommet en accept via mail fra Seo Service.

8.3 Ved køb af en abonnements ydelse, da betales der forud i den gældende periode. Abonnementet fornyes automatisk efter denne periode, med mindre abonnemnetet opsiges via e-mail eller telefon, senest 1 måned før udløb. 

8.4 Ved en fortrudt køb/-Service, da betaler man Seo Service den pris, som det eksakte stykke arbejde, der er lavet indtil dette punkt, dog minimum 50% af den aftale pris i tilbud. Prisen vil blive beregnet på timebasis a kr. 675,- ekskl. moms.

9. Forbehold

9.1  Der tages forbehold for ændringer uden varsel – såsom trykfejl, pris- og kursændringer, samt ændringer i produktets specifikationer.

9.2  Seo Service tager forbehold for ændringer i ydelser, i forhold til at kunne følge søgemaskinerne Google, Yahoo og Bing’s retningslinjer. Såfremt noget ekskluderes fra pakkerne, da erstattes det med noget tilsvarende.

9.3 Seo Service tager forbehold for ændringer i tidspunkt for levering af ydelsen, dette indbefatter bl.a. tidsforbrug eller links, i forhold til at kunne levere det lovede. Såfremt dette er med til at fremme søgeoptimeringsprocessen i den angivne leveringsperiode.

9.4 Der tages forbehold for, at artikler, links mm. som er lavet på domæner – kan forsvinde, hvis domænets administrator lukker domænet ned, eller på anden måde ændrer eller sletter links eller/og artikler, som er lavet af Seo Service. Kunden må også selv tage backup af eventuelle artikler, som er lavet til kunden.

10. Gældende lov og regler

10.1  Gældende lov. Parternes samarbejde er i alle henseender underlagt dansk ret.

10.2  Tvist. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samarbejde, skal afgøres ved en dansk domstol.

Tillæg: B2B-handelsbetingelser for domæne- og linkbestillinger

v.1.2 – 27. juli 2026

 Ved modstrid går dette tillæg forud for de generelle betingelser for ordrer afgivet gennem LinkBlitz Linkmarked.

1. Aftalens parter og erhvervskøb

1.1. LinkBlitz.dk drives af Seo Service, CVR-nr. 37425389, i det følgende kaldet “LinkBlitz”.

1.2. LinkBlitz Linkmarked er udelukkende beregnet til erhvervsdrivende. Kunden bekræfter ved bestillingen, at ydelsen købes som led i kundens erhverv. Kunden skal oplyse korrekt firmanavn og CVR-nummer eller udenlandsk organisations-/VAT-nummer.

1.3. Forbrugere kan ikke bestille gennem LinkBlitz Linkmarked. En ordre, der reelt er afgivet som forbruger, kan afvises.

2. Ydelsen

2.1. Kunden bestiller udarbejdelse og publicering af indhold med linkplacering på de valgte tredjepartsdomæner.

2.2. Medmindre andet står ved det enkelte domæne eller aftales skriftligt, inkluderer prisen én artikel på mindst 700 ord og op til to links i artiklen.

2.3. Kunden angiver keyword, destinations-URL, ankertekst og eventuelle ønsker. LinkBlitz og udgiveren kan foretage rimelige redaktionelle og sproglige tilpasninger, når det er nødvendigt for kvalitet, relevans eller udgiverens retningslinjer. Ændringer af selve destinations-URL’en eller ankertekstens væsentlige betydning aftales med kunden.

2.4. Placering, artikelvinkel, publiceringsdato og udformning kan være underlagt den enkelte udgivers redaktionelle godkendelse. En ønsket dato er et ønske og ikke en garanteret leveringsfrist, medmindre LinkBlitz skriftligt har bekræftet den som bindende.

3. Ordre og aftaleindgåelse

3.1. Kunden afgiver ordren ved at vælge domæner, udfylde de obligatoriske oplysninger, acceptere vilkårene og aktivere knappen “Afgiv ordre”.

3.2. Kundens ordre er bindende fra afgivelsen. Den automatiske e-mail er en elektronisk bekræftelse på, at ordren er modtaget; den er ikke en faktura.

3.3. LinkBlitz kontrollerer efterfølgende pris, relevans og tilgængelighed. LinkBlitz kan inden manuel accept eller fakturering afvise et eller flere domæner, hvis en placering ikke længere er tilgængelig, oplysningerne er fejlbehæftede, ordren strider mod disse vilkår, eller udgiveren afviser emnet. Kunden faktureres ikke for afviste placeringer.

3.4. LinkBlitz’ endelige accept sker ved skriftlig accept eller fremsendelse af faktura. Hvis kun en del af ordren kan accepteres, får kunden en korrigeret ordrespecifikation og faktura.

3.5. Kunden skal kontrollere ordrebekræftelsen og uden unødig forsinkelse meddele eventuelle fejl.

4. Priser, moms og mængderabat

4.1. De viste priser på LinkBlitz Linkmarked er i danske kroner og inklusive 25% dansk moms, medmindre andet tydeligt fremgår.

4.2. Prisen på det enkelte domæne fremgår ved bestillingen. Den samlede pris, rabat og momsandel fremgår umiddelbart før ordren afgives og af ordrebekræftelsen.

4.3. Mængderabatten beregnes efter antallet af bestilte domæner/publiceringer i samme ordre. Der gives 10 % rabat ved 5–15 publiceringer, 20 % ved 16–39 publiceringer, 30 % ved 40 eller flere publiceringer. Rabatten beregnes af den samlede viste normalpris for hele ordren. Op til to links i samme publicering tæller fortsat som én publicering ved beregningen.

4.4. LinkBlitz tager forbehold for åbenbare taste-, beregnings- og systemfejl. Kunden orienteres før fakturering, hvis en fejl har væsentlig betydning for ordren.

5. Fakturering og betaling

5.1. Faktura sendes manuelt efter LinkBlitz’ kontrol af ordren. Betalingsfristen er 8 dage netto, medmindre andet fremgår af fakturaen eller er aftalt skriftligt.

5.2. Arbejdet påbegyndes som udgangspunkt først, når fuld betaling er registreret.

5.3. Ved forsinket betaling kan LinkBlitz kræve renter og rimelige rykker- og inddrivelsesomkostninger efter de til enhver tid gældende danske regler.

6. Kundens ansvar og indhold

6.1. Kunden er ansvarlig for, at keywords, ankertekster, destinationssider, materiale og instruktioner er korrekte, lovlige og ikke krænker tredjemands rettigheder.

6.2. Onlinebestilling kan ikke anvendes til indhold vedrørende gambling, casino, betting, våben, ammunition, lægemidler eller medicin. Sådanne forespørgsler kræver forudgående direkte kontakt til LinkBlitz og særskilt skriftlig godkendelse. LinkBlitz er ikke forpligtet til at acceptere forespørgslen.

6.3. LinkBlitz kan desuden afvise ulovligt, vildledende, diskriminerende, pornografisk eller på anden måde skadeligt indhold samt indhold, der strider mod udgiverens politik eller gældende lov.

6.4. Kunden indestår for at have de nødvendige rettigheder og tilladelser til destinationssider, varemærker, billeder og andet materiale, som kunden leverer eller instruerer LinkBlitz i at anvende.

7. Levering og dokumentation

7.1. Levering sker, når den aftalte artikel og linkplacering er publiceret. LinkBlitz kan levere ordren samlet eller løbende.

7.2. Kunden modtager en leveringsrapport med publiceret URL, keyword og ankertekst, udgivelsesdato og status for den enkelte placering. Yderligere dokumentation skal aftales skriftligt inden arbejdets start.

7.3. Vi forsøger så vidt muligt at imødekomme kundens ønskede dato, men den endelige publiceringsdato kan afhænge af det enkelte medies kalender og godkendelse. Den forventede leveringstid er normalt 7–14 dage for ordrer på op til 20 placeringer, 4–6 uger for 21–50 placeringer og fra 6 uger for mere end 50 placeringer. Større ordrer kan efter LinkBlitz’ faglige vurdering spredes over tid. Tiderne er vejledende og ikke bindende frister, medmindre andet er bekræftet skriftligt.

7.4. Forsinkelse som følge af kundens manglende oplysninger, udgiverens behandlingstid eller andre forhold uden for LinkBlitz’ rimelige kontrol udskyder leveringstiden tilsvarende.

8. Ændringer og annullering

8.1. En afgivet ordre kan kun ændres eller annulleres med LinkBlitz’ skriftlige accept.

8.2. Hvis kunden ønsker at stoppe arbejdet efter LinkBlitz’ accept, kan LinkBlitz fakturere udført arbejde og dokumenterede omkostninger, herunder beløb som allerede er disponeret eller betalt til udgivere.

8.3. Hvis et valgt domæne ikke kan leveres, kan LinkBlitz efter aftale tilbyde et sammenligneligt alternativ. Kunden kan afvise alternativet, hvorefter den pågældende placering udgår uden betaling eller krediteres, hvis den allerede er betalt.

9. Links, søgemaskiner og tredjepartsdomæner

9.1. LinkBlitz garanterer ikke bestemte placeringer i Google, Bing, AI-søgemaskiner eller andre tjenester og garanterer ikke en bestemt udvikling i trafik, Domain Rating, synlighed, omsætning eller indeksering.

9.2. Placeringer leveres som udgangspunkt permanent, men tredjepartsdomæner kontrolleres af uafhængige udgivere. Hvis en leveret artikel eller et link forsvinder inden seks måneder fra publiceringsdatoen, er kundens misligholdelsesbeføjelse begrænset til et erstatningslink eller en erstatningsplacering på samme eller et efter LinkBlitz’ vurdering sammenligneligt domæne. Kunden skal reklamere skriftligt uden unødig forsinkelse efter at have konstateret bortfaldet. Efter seks måneder garanterer LinkBlitz ikke, at den oprindelige artikel, det oprindelige link eller domænet forbliver online.

9.3. Oplyst Ahrefs Domain Rating er et øjebliksbillede og kan ændre sig. Domain Rating leveres af Ahrefs og er ikke en garanti for placeringens effekt eller kvalitet.

9.4. Links er normalt dofollow, men enkelte udgivere anvender nofollow, sponsored eller andre linkattributter. Udgiveren kan fastsætte eller senere ændre linktype og krævet reklamemarkering. Artikler og links mærkes som reklame eller sponsoreret indhold, når gældende lov, udgiverens regler eller platformens retningslinjer kræver det. LinkBlitz garanterer ikke, at et link overfører rankingværdi.

10. Mangler og reklamation

10.1. Kunden skal reklamere skriftligt og konkret uden unødig forsinkelse efter, at kunden opdager eller burde have opdaget en mangel.

10.2. Ved en berettiget reklamation har LinkBlitz ret til først at afhjælpe, genlevere eller tilbyde en tilsvarende placering inden for rimelig tid.

11. Ansvar

11.1. LinkBlitz er ikke ansvarlig for indirekte tab, driftstab, avancetab, tab af data, tab af goodwill, tabte placeringer eller andre følgeskader.

11.2. LinkBlitz’ samlede ansvar for en konkret ordre er, i det omfang loven tillader det, begrænset til det beløb eksklusive moms, som kunden har betalt for den del af ordren, kravet vedrører.

11.3. Ansvarsbegrænsningerne gælder ikke ved forsæt eller grov uagtsomhed og begrænser ikke ansvar, som efter dansk ret ikke lovligt kan begrænses.

12. Force majeure

12.1. LinkBlitz er ikke ansvarlig for forsinkelse eller manglende levering, der skyldes forhold uden for LinkBlitz’ rimelige kontrol, herunder længerevarende driftsnedbrud, cyberangreb, myndighedsindgreb, konflikt, naturbegivenheder, væsentlige ændringer hos udgivere eller andre tilsvarende forhold.

13. Personoplysninger og dokumentation

13.1. LinkBlitz behandler kontakt-, faktura- og ordreoplysninger for at indgå og opfylde aftalen, dokumentere vilkårsaccept, føre regnskab og håndtere eventuelle krav. Behandlingen er beskrevet nærmere i LinkBlitz’ privatlivspolitik.

13.2. LinkBlitz registrerer blandt andet tidspunkt, den accepterede vilkårsversion og en teknisk dokumentationsværdi for accepten. Ordre- og regnskabsoplysninger opbevares så længe, det er nødvendigt efter gældende lov og for at håndtere retskrav.

14. Ændringer af vilkår

14.1. Den vilkårsversion, som kunden accepterer ved bestillingen, gælder for ordren. Senere ændringer har ikke tilbagevirkende kraft for allerede accepterede ordrer, medmindre ændringen følger af ufravigelig lov eller aftales skriftligt.

15. Lovvalg og værneting

15.1. Aftalen er underlagt dansk ret.

15.2. Tvister, som ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved de almindelige danske domstole med LinkBlitz’ hjemting som aftalt værneting, i det omfang en sådan aftale er gyldig.

16. Kontakt

Spørgsmål, ændringer og reklamationer skal sendes skriftligt til den e-mailadresse, som fremgår af LinkBlitz.dk’s kontaktside.